Cortijo La Loma ligger i La Isleta del Moro, 1,1 km fra Playa del Penon Blanco, og tilbyder indkvartering med...
Tapas og det lokale liv på pladsen i de små hvide andalusiske landsbyer
Tag bilen ud til de helt små hvide landsbyer i Andalusien – de er et besøg værd selvom der ikke står noget om dem i guidebøgerne
Genvej til artiklen om Ardales
Genvej til artiklen om Zuheros
Genvej til artiklen om Grazalema
Genvej til artiklen om El Rocio
Undgå for alt i verden de kendte hvide landsbyer, som f.eks. Mijas, Frigiliana, Vejer og dem der slet ikke er små hvide landsbyer, f.eks. Ronda og Jerez.
af Michael Madsen,
– deler de hvide andalusiske landsbyer med jer
Kør i stedet ud til de små ukendte landsbyer – jo mindre jo bedre – som f.eks. Salares, Ardales, Teba eller Villanueva de la Concepción.
I de helt små hvide landsbyer kan man på det centrale torv finde små barer der serverer tapas til ingen penge.
Her er ikke tale om storslået kogekunst, men derimod om rigtigt lokale oplevelser – både hvad angår de små retter og hvad angår livet på baren og på pladsen.
Og så er det rigtigt billigt!
Det er på disse barer at de lokale mænd mødes for at drikke kaffe og sludre – og får ofte en lille tapa fra montren på bardisken med.
Her tales ikke engelsk, men man kan selv pege på det man kunne tænke sig at prøve fra montren, så tegnsprog er tilstrækkeligt.
Tapa = en meget lille ret, ofte serveret sammen med en drink
Tapas = flere små retter, placeret midt på bordet så alle kan række til og dele dem
Se også artiklen om hvordan I får billetter til Alhambra i Granada.
Her er 3 gode steder at indkvartere sig i de hvide andalusiske landsbyer:
|
Apartamentos Ardales (Ardales) Husk at I fandt den på Autentical! Book den på
|
|
Torre Antigua (Salares) Husk at I fandt den på Autentical! Book den på
|
|
The Townhouse (Iznajar) Husk at I fandt den på Autentical! Book den på
|
Cueva de Ardales: En af de ganske få seværdigheder der endnu ikke er tilpasset turisterne
Cueva de Ardales ligger udenfor den lille hvide andalusiske landsby Ardales, ca. 50 km fra Malaga by
Besøget i den forhistoriske grotte ved Ardales er en rigtig god oplevelse i bælgragendes mørke, en varm trøje og gode sko – her er nemlig ikke tilpasset trapper eller sat lys op til turisterne.
Men det er kun for dem der kan forstå spansk – det er nødvendigt at kunne forstå guidens instruktioner.
Når man bevæger sig ned at de våde, usikre trappetrin – ned i mørket, blot med en lille lommelygte – så bevæger man sig også på en rejse i tiden.
Guiden er helt utrolig god til at fortælle om hvordan de lokale i Ardales-området i urtiden malede spray-maling med sugerør og satte lamper op i grottens mange rum og gange.
Det er ikke mange hulemalerier vi ser på turen – faktisk kun 4-5 eksempler – men alligevel formår den usædvanligt engagerede guide at fastholde vores opmærksomhed med spændende anekdoter om hvordan de har fundet ud af at urfolket levede i området.
Og så har han et helt særligt talent for at inddrage børnene på turen i hans fortællinger – vores søn var fuldstændigt solgt efter at være blevet taget under vingerne af guiden og inddraget på hele turen nede i grotten, der varer 2 timer.
Besøget kræver at man kan forstå spansk og skal reserveres på museet i Ardales. Alt i alt tager det 3 timer, inkl. besøg på museet og transport til grotten.
Her er de 3 flottest steder at indkvartere sig i nærheden af Ardales:
|
Hotel La Posada del Conde Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
La Garganta Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
Finca El Arpa
Book den her på
|
Den smukkeste af de andalusiske landsbyer – gå ikke glip af Zuheros
De små hvide andalusiske landsbyer er smukke og hyggelige – især hvis man finder frem til dem de andre ikke har fundet og undgår de mest kendte.
Men der er én lille landsby der skiller sig særligt ud ved dens placering på kanten af klipperne og med en flot profil set nedefra:
Zuheros er flere gang blevet kåret til en af Spaniens smukkeste landsbyer.
Beliggende i Cordoba-provinsen, lige ved naturparken “Sierras Subbéticas” og ved siden af de nedlagte jernbanestrækninger “Vias verdes” går landsbyen ellers ikke meget væsen af sig.
Og når man går eller kører igennem byen er der ikke meget at se.
Men set nede fra vejen nedenfor – eller endnu bedre; set fra den gamle jernbanestrækning “Via Verde” – har den en fantastisk profil og udgør et smukt eksempel på de andalusiske landsbyer.
Naturparken Sierras Subbeticas de Cordoba, som Zuheros grænser op til, er et stort stykke beskyttet natur med skønne ruter både at vandre og at køre igennem – samt med det flotte kapel “Ermita Virgen de la Sierra”, der er en lille ukendt skat man kan have helt for sig selv når man besøger det.
Lidt oppe ad bjerget bag Zuheros findes flagermusgrotten “Cueva de los muercelagos”, som er stedets eneste seværdighed og ukendt for de fleste udlændinge.
Her skal man huske at bestille tid i forvejen – ellers vil der være lukket.
En af de beste måder at opleve Zuheros er på cykel
En af de gamle nedlagte jernebanestrækninger “Via Verde del Aceite”, som nu er lavet til cykelstier, går forbi lige nedenfor Zuheros og udgør det bedste sted at opleve den smukke landsby.
“Vias verdes” er perfekte – både til cykelferie samt til en enkelt cykeltur på ferien. Der er masser af steder at overnatte langs jernbanelinjerne – og gode muligheder for at leje cykler.
Områder er mest af alt kendt for sin olivenolie. Især nabobyen Baena er velkendt for sin olivenolie – og hele området er fyldt med olivenmarker så langt øjet rækker.
Prøv den friske, grønne og velduftende lokale olie på et stykke brød – dét er den ultimative tapa i Cordoba-området.
2 gode steder at bo i nærheden af Zuheros:
El Cortijillo (Luque/Zuheros). Husk at I fandt den på Autentical! Book den på Se på Booking.com |
|
Sierra de Araceli (Lucena). Husk at I fandt den på Autentical! Book den på Se på Booking.com |
En af de smukkeste hvide andalusiske landsbyer, en fantastisk nationalpark og et fedt vandreområde; Grazalema har alle de gode oplevelser
Landsbyen Grazalema er en af de hvide andalusiske landsbyer, beliggende i Cadiz-provinsen, men blot lidt nord for Ronda, som jo ligger i Malaga-provinsen.
Det er en rigtig dejlig landsby; her er smukt og der er både skønne pladser med skygge, hyggelige små restauranter og flotte klippevægge i baggrunden.
Det fantastiske naturområde i bjergene bag landsbyen er gjort til nationalpark og rummer utrolige klippeformationer, vandfald, slugter mellem klipperne, floder og en sø.
Skønnere natur skal man lede længe efter
Det er derfor også et meget populært vandreområde, omend det langt fra er overrendt; men skal være uheldig for at møde ret mange mennesker her.
Der er mange markerede vandreruter – og endnu flere hvis man søger online på f.eks. Wikiloc – så her kan man få rigtigt gode natur- og vandreoplevelser og samtidigt være stort set alene i området.
Kom til Grazalema en hverdag i foråret eller efteråret
Start med en kaffe og en ‘bocadillo’ på pladsen i landsbyen, tag derefter afsted på vandretur i nationalparken og slut af med den store middag på en restaurant i landsbyen sidst på eftermiddagen – ligesom de lokale gør det i weekenden.
Det er den perfekte aktive landsby- og naturudflugt.
3 ideelle steder at bo i nærheden af Grazalema:
|
Fuerte Grazalema Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
La Mejorana Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
Boabdil Guesthouse (Ronda) Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
En ikke helt almindeligt hvid andalusisk landsby; El Rocio har sand i gaderne
Lidt som i det vilde vesten har El Rocio, lige ved Doñana-nationalparken i Huelva-provinsen, sand i gaderne i hele byen og pæle til fortøjning af heste foran alle huse.
Det giver landsbyen en helt særlig stemning og er en special oplevelse.
Det er nu ikke kun sandet og hestene der gør byen speciel; Her bor nemlig heller ikke nogen!
Det betyder dog ikke at byen er tom – tværtimod. El Rocio er en pilgrimsby, hvor katolikker fra hele Spanien valfarter til for at tilbede den berømte Jomfru Maria-figur i kirken.
Så her er altid store grupper af pilgrimme, der er indkvarteret i de mange huse i byen – og altid en festlig stemning.
Har man mulighed for at ramme det årlige “Romería” – den årlige pilgrimsfest – i sidste halvdel af maj eller begyndelsen af juni måned, så er her rigtigt mange pilgrimme – hele byen er proppet til bristepunktet – og den berømte Jomfru Maria-figur bæres rundt i gaderne.
|
Der er meget spansk og meget festligt – og ikke særligt religiøst.
Det er i hvert fald op til den enkelte at pleje sin religiøsitet på pilgrimsrejsen, f.eks. under besøget i kirken.
El Rocio ligger lige opad vådområderne i Doñana-nationalparken
– som er Spaniens største vådområde for fugle og andre dyr, herunder også den udrydningstruede iberiske los.
|
Her er et fantakstisk fugleliv og direkte fra promenaden i El Rocio kan man kigge udover vådområderne og se bl.a. storke, svaner og flamingoer i deres naturlige leveområder.
Sådan Kan I komme til El Rocio og Doñana fra Sevilla:
|
|
|
Her er de 3 spændende steder at indkvartere sig i nærheden af El Rocio:
Studio El Rocio Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
Palacio Doñana Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
|
El Cazadero Real Husk at I fandt den på Autentical! Book den på |
Udvalgte – helt unikke – fincaferiesteder fra Booking.com:
Bancalillo redondo ligger i Dúrcal, 33 km fra San Juan de Dios-museet, og har terrasse, have og gratis wi-fi. Ejendommen...
Tambor Del Llano ligger i Grazalema, 29 km fra Iglesia de Santa María la Mayor, 26 km fra Cueva del...
Unikke boliger væk fra turistområderne som måske kunne interessere jer:
Flere unikke boliger