RESUMÉ: Barcelona er overfyldt med turister, men med mine tips kan I undgå de værste turistfælder og få en god oplevelse af Barcelona på trods af turistmasserne.

Billetter til Gaudí´s pandekageagtige huse i Park Güell - og udsigten over Barcelona by

Gaudí´s pandekageagtige huse i Park Güell – og udsigten over Barcelona by

Sådan undgår I de værste turistfælder i Barcelona og Katalonien

Der er voldsomt mange turister i Barcelona

Det gælder om at styre udenom de værste turistfælder.

Men der er faktisk ikke ret mange europæiske turister længere…

Langt de fleste turister er asiater, særligt kinesere og koreanere.

Som noget nyt er der også rigtigt mange indere på besøg i Barcelona.

Det er sjældent man hører tysk, hollandsk eller skandinavisk ved seværdighederne i Barcelona.

Michael Madsen deler tips til at undgå turisterne i Gaudís Barcelona og la sagrada familia

Michael Madsen deler tips til at undgå turisterne i Barcelona

 

Top 5 over seværdigheder i Barcelona med alt for mange turister

Disse seværdigheder er overrendt og simpelthen ikke et besøg værd.

Det er turistfælder – hold jer hellere væk derfra.

 

1. La Rambla

Barcelonas ikoniske gågade som er noget af det Barcelona er mest kendt for.

Engang var her hyggeligt med sjove boder, fuglehandlere og en særlig stemning.

Ikke længere! Væk er alt det sjove, hyggelige og særlige.

Nu er her bare tusindvis af turister tæt pakket sammen.

Og man bliver konstant antastet af turistrestauranter der vil lokke folk ind.

Det er så slemt at jeg kun kan sige: Hold jer langt væk.

 

2. Det gotiske kvarter

Det smukkeste kvarter i Barcelona. Og historisk interessant.

Desværre er de gamle, smalle gader proppet med turister.

Helt galt er det på de berømte pladser:

Plaça Reial – den meste kendte plads – hvor turistrestauranter ligger på stribe.

Placeta del Pi – ved Santa Maria del Pi-basilikaen – er her turistboder overalt.

Pacita de la Seu – ved Barcelonas katedral – er fyldt med turister og boder.

Det er dog muligt at finde mindre befærdede gader og stræder i det gotiske kvarter – hvis man bevæger sig ud i periferien.

Tæt på El Born-distriktet bliver det bedre. Og El Born er også et rigtigt hyggeligt område.

Besøg også Santa Maria del Mar-basilikaen i El Born – også kaldet Havets katedral efter bogen af samme navn. En unik oplevelse – se længere nede i artiklen.

 

3. Plaça Catalunya

Barcelonas centrale plads, hvorfra alt udgår.

Der er intet specielt ved pladsen. Den har ingen seværdigheder.

Til gengæld er der en voldsom menneskemængde. Aldrig har jeg set så mange mennesker på ét sted!

Det kan være svært at undgå Plaça Catalunya, men hvis I kan så gør det!

 

4. Montserrat-bjerget

Det savtakkede bjerg med kloster og den sorte madonna, som er objekt for pilgrimsrejsende langvejsfra.

Bjerget er faktisk meget flot – men særprægede klippeformationer.

Men klosteret er nybygget, efter at Napoleon ødelagde det gamle kloster, så det er ikke så historisk interessant.

Og køen af turister op til den sorte madonna er ubærlig.

Der er ingen pilgrimme at se – kun turister.

Tandhjulsbanen op på bjerget er blot som en almindelig togtur. Intet særligt.

Der er dog en ekstra tandhjulsbane helt op på toppen af bjerget – med fantastisk udsigt.

Så tag turen for bjerget og udsigtens skyld – ikke for klosteret og madonnaens skyld.

Billetter fås her

 

5. Dalí-museet i Figueres

Den karismatiske katalanske kunstner Salvador Dalí blev født i Figueres, 1½ time fra Barcelona.

Han donerede sine resterende værker til museet i hjembyen.

De største af Dalí´s værker hænger dog på andre museer i verden, så det er alle de mindre kendte værker der kan opleves i Figueres.

Og så er der proppet af turister. Alt for mange efter min smag. Man står meget tæt derinde!

 

Top 5 over de seværdigheder der er det hele værd – på trods af turisterne

Jesu-fødsels-facaden af La Sagrada Familia i Barcelona

Jesu-fødsels-facaden af La Sagrada Familia i Barcelona

 

1. La Sagrada Familia

Gaudís enorme mesterværk med himmelråbende tårne og uendeligt mange finurlige detaljer fra mesterens kreativitet.

Her er tusindvis af turister både ude og inde. Men det gør slet ikke noget her!

Årsagen er at Sagrada Familia er enormt stor og der er god plads overalt – såvel udenfor som indenfor. Selv i tårnene er der plads.

Det er masser af plads til at bevæge sig uhindret rundt i hele Sagrada Familia – og udenfor – mens man beundrer de fantastisk mange fine detaljer.

Man skal ikke stå i kø nogle steder – undtagen hvis man ikke har købt billetter på forhånd.

Og når man kigger op i loftet – samt på de mange fine høje glaspartier – så ser man slet ikke turisterne.

Så gå ikke glip af Sagrada Familia – det er en stor oplevelse. Men lægger slet ikke mærke til turisterne når man er der.

Køb billetter til La Sagrada Familia her

Skøn gåtur i det grønne på Montjuïc-bjerget - med udsigt over Barcelona by

Skøn gåtur i det grønne på Montjuïc-bjerget – med udsigt over Barcelona by

 

2. Montjuïc-bjerget

Bjerget lige i hjertet af Barcelona – med havnen til den ene side og centrum til den anden side – er en god oplevelse.

Fra det gamle fort på toppen kan man nyde en fantastisk udsigt og få et godt overblik over hele byen.

Her er en del turister, men det er et stort område, så de fordeler sig ud og generer ikke.

Tag svævebanen fra Poble Sec-bydelen op til toppen – i sig selv en god mulighed for at kigge udover byen.

Udover det gamle fort og dets kanoner byder Montjuïc-bjerget også på museet for byens berømte kunstmaler Joan Miró, den spanske landsbyudstilling Poble Espanyol og det olympiske stadion fra de Olympiske Lege i 1992.

Billetter til Gaudí´s pandekageagtige huse i Park Güell - og udsigten over Barcelona by

Gaudí´s pandekageagtige huse i Park Güell – og udsigten over Barcelona by

 

3. Park Güell

Gaudís særprægede park med bølgede bænke, mosaik-salamandere og lagkagehuse.

Det er i særdeleshed nogle specielle konstruktioner og med sikkerhed noget I aldrig har set før.

Det er en af Barcelonas største seværdigheder, så her er naturligvis mange turister.

Men her er god plads, så man kan sagtens opleve parken uden at være generet af turisterne.

Det er dog nødvendigt at have købt billetter hjemmefra – ellers er der udsolgt.

Køb billetter til Park Güell her


Tickets for Gaudí´s Casa Battlo

Gaudí´s Casa Battlo set udefra

 

4. Casa Batlló og La Pedrera/Casa Miló

De to mest kendte Gaudí-huse ligger i shopping-gaden Passeig de Gràcia, hvor alle de dyre mærkevarebutikker ligger.

Gaudí-husene er spændende at opleve udefra. Men de er proppet med turister indenfor.

Særligt Casa Batlló er faktisk meget specielt indvendigt.

Hvert rum et en ny oplevelse. Gaudís fantasi for indretning fejlede ikke noget.

Men det kan være svært at få en god oplevelse på grund af de mange turister.

Entré-billetterne er heller ikke helt billige…

Se dem evt. bare udefra. Det er fantastiske bygninger set udefra.

Ellers sørg for at bestille billetter til Casa Batlló og La Pedrera/Casa Miló på forhånd.

Bestil billetter til Casa Batlló her

La Pedrera/Casa Miló-billetter


Tickets for Gaudí´s Casa Miló, La Pedrera

Gaudí´s Casa Miló, også kendt som La Pedrera

 

Særligt gode oplevelser i Barcelona og Katalonien

Havets katedral Santa Maria del Mar basilika i Barcelonas El Born-distrikt

Havets katedral Santa Maria del Mar basilika i El Born-distriktet

 

1. Havets katedral

Santa Maria del Mar-basilikaen har en særlig historie om hvordan den blev bygget, som beskrevet i bogen “Havets katedral”. Læs den før I besøger Barcelona.

Desværre er basilikaen helt indesluttet i de omkringliggende bygninger, så der er ikke meget at se udefra.

Men indvendigt er den en helt fantastisk oplevelse.

Særligt loftet af katalanske murstens-buer, søjler og glaspartier er ganske utroligt!

Jeg har aldrig set et så fantastisk et loft. En stor oplevelse.

Hvis I kun skal se én kirke, så skal det være Havets katedral. Helt unik!

Og det bedste af de hele: Her er næsten ingen turister.

I har basilikaen næsten for jer selv. Historiens vingesus rammer her blot jer, hvilket gør det en stor og meget autentisk oplevelse.

Der kræves billetter for at komme ind.

Billetterne til havets katedral, Santa Maria del Mar, kan købes ved indgangen. Der er ingen kø.

 

4. El Born

Det boheme-agtige kvarter lige ved siden af Barcelonas gamle gotiske kvarter.

El Born har næsten lige så lang en historie som det gotiske kvarter – og udgør selve kernen af Middelalderens Barcelona.

Her ligger Havets katedral i en af de gamle hyggelige gader.

Og Barcelonas storslåede Picasso-museum. Et must for kunstinteresserede. Bestil indgangsbilletter her

Her er også mange hyggelige caféer og særprægede butikker.

Og langt fra så mange turister som i Barcelonas gotiske kvarter.

 

3. Andorra

Ved den franske grænse – 2½ time fra Barcelona – ligger et af Europas mindste lande Andorra.

Landet har sådan set ingen seværdigheder – og er i sig selv ingen stor oplevelse.

Men det ligger midt i Pyrenæerne – med flotte høje bjerge hele vejen rundt om hovedbyen Andorra la Vella.

Pyrenæerne er ganske imponerende – og et fantastisk scnearie for besøget i Andorra.

Så hvis muligheden byder sig så besøg Andorra og oplev det bedste af Pyrenæerne. Fantastisk naturoplevelse.

Og her er ingen ´almindelige´ turister. Kun skisportsudøvere og andre outdoor-entusiaster.

Det gamle fiskerleje Cadaqués hvor Dalí fik sin inspiration

Det gamle fiskerleje Cadaqués hvor Dalí fik sin inspiration

 

4. Cadaqués

Det lille idylliske fiskerleje nær grænsen til Frankrig med blåmalede vinduer og fiskerbåde i små bugter.

Det var her Dalí og andre store kunstnere fandt inspiration i starten af det 20. århundrede.

Her er godt nok ikke så mange fiskerbåde tilbage…

Og en del turister har fundet hertil allerede.

Men selvom det ikke er helt uberørt længere er det en smuk oplevelse.

Flotte små bugter omkranset af klipper og små huse med blå døre og vinduer. Ganske idyllisk.

Middelalderbyen Girona, ikke langt fra Barcelona

Middelalderbyen Girona, ikke langt fra Barcelona

 

5. Girona

Blot 1½ time fra Barcelona ligger den bedst bevarede middelalderby i Spanien.

Girona har undgået krige og det historiske centrum står derfor som det blev skabt i Middelalderen.

Sæsoner af “Game of Thrones” er optaget her på grund af de mange autentiske Middelalder-scenarier i byen.

Og her er ikke mange turister. Man kan bevæge sig uhindret rundt i de smalle gamle trappegader.

En virkelig autentisk oplevelse.

Og så er det flotte blik til de kulørte huse langs med floden bare en ekstra gevinst.

 

Transport rundt i Barcelona

Metro og bus gør det let at komme rundt i Barcelona.

Og med Google Maps er der ikke længere noget med busplaner eller sætte sig ind i hvordan ruterne kører.

Det er blevet enormt let; Google Maps fortæller jer f.eks. at I kan tage enten metro eller bus nr. 55 op til Monjüic-svævebanen.

Eneste udfordring er billettene. Sørg for at købe et godt rejsekort hjemmefra, f.eks. Hola Barcelona, der inkluderer både metro og bus.

Se mere om Hola Barcelona-kortet her

 

Pas på lommetyvene!

Man skal være ekstremt vågen i Barcelona!

Lommetyvene er dygtige. Meget dygtige!

Jeg oplevede selv at få åbnet lynlåsen på min rygsæk lige foran min næse.

Selvom jeg havde den på brystet og lige foran mine øjne.

Sørg for at holde alt i inderlommer i lukkede jakker eller på anden måde helt tæt på kroppen.

Man vil altid være uopmærksom engang imellem – og det udnytter lommetyvene.

Sørg for at gøre dem opgaven umulig!

 

Top 3 over bydele at indkvartere sig

Hvor i Barcelona I vil bo handler naturligvis om hvad I kommer efter – og hvor meget I har lyst til at gå hhv. tage offentlig transport.

Hermed et par gode forslag:

 

1. El Born-kvarteret

I El Born-kvarteret kommer I helt tæt på det mest centrale – med Ramblaen, det gotiske kvarter, Ciutadella-parken og havnen i gåafstand.

Og El Born er rigtigt hyggeligt og autentisk.

Men det kan også blive for meget af de gode…

Her kan være larm, tiggere, fulderikker og nærgående personer.

 

2. Poble Sec-kvarteret

Poble Sec ligger for foden af Montjüic-bjerget, tæt ved havnen.

Her er rigtigt hyggeligt, meget roligt, sikkert og lokalt. Et rigtigt boligkvarter, omend stadigt traditionelt.

Og så er her et utal af restauranter og barer, særligt for tapas og drinks.

Der er bl.a. en hel restaurant-gade hvor man kan få alt i tapas og hyggelig bystemning, uden at det er turitstet overhovedet.

Eneste bagdel er at der er for langt at gå til det meste – så det betyder meget bus og metro-kørsel.

 

3. Eixample-kvarteret

Det mere moderne Barcelona med lange lige avenue´er og flotte bygninger.

Her er man tæt på Sagrada Familia og Gaudí-husene – og lidt på afstand af de overfyldte centrum.

I Eixample findes nogle af de bedre og dyere restauranter – og nogle af de flottere butikker.

Skal vælges hvis man gerne vil bo lidt lækkert og have mere eksklusive muligheder.

 

Her er nogle af de ofte stillede spørgsmål om Barcelona og Katalonien:

Er det svært at komme rundt i Barcelona?

Barcelona er en stor og udbredt by, så det er for langt at bevæge sig rund til fods.

Men der er et veludviklet og velfungerende net af offentlig transport.

 

Er de svært at bruge den offentlige transport i Barcelona?

Nej. Både busser og metro dækker hele byen og kører hele tiden.

Det er let at tage både busser og metro – også selvom man ikke kender byen så godt.

Køb et Hola Barcelona-rejsekort – så kan I tage offentlig transport lige så meget I vil.

 

Er der tørke og vandmangel i Barcelona?

Ja, Katalonien er en af de hårdest ramte regioner i Spanien – efter mere end 4 års tørke.

For at dæmme op for tørken planlægger Barcelona at importere vand med skib fra både Valencia og Frankrig.

 

Havde Katalonien ikke erklæret sig uafhængig?

Jo, d. 27. oktober 2017 blev den Katalanske Republik udråbt, men kort efter trukket tilbage igen.

En spansk undtagelsestilstand satte derefter en stopper for ambitionerne og de ansvarlige ledere blev anholdt eller måtte flygte til udlandet.

I 2024 er der vedtaget amnesti for de ansvarligere ledere i et forsøg på forsoning, samt for at vinde separatisternes opbakning til den socialistiske regering i det spanske parlament.

 

Hvad er status på Kataloniens uafhængighedskamp?

Seperatistpartierne regerede Katalonien i 14 år, men tabte valget i foråret 2024. Nu er der en socialistisk regering der er tro mod Madrid.

 

Er uafhængighedskampen så slut?

Nej, langtfra! Selvom de har tabt magten i Kataloniens parlament har separatistpartierne fortsat meget magt, fordi de også sidder i det spanske parlament – og her er de tungen på vægtskålen for den socialistiske regerings overlevelse.

Hver eneste lov den spanske regering vil have igennem kommer derfor med en pris i form af indrømmelser og fordele for Katalonien.

 

Skal man kunne katalansk for at begå sig i Barcelona?

Nej. Både spansk og katalansk er oficielle sprog. Mange taler også engelsk i Barcelona.

Der er næppe nogen der ikke kan tale spansk i Barcelona. Det er faktisk et mindretal der taler katalansk som deres primære sprog.

 

Hvem er det der taler katalansk?

Selvom katalansk er officielt sprog er det langt fra alle der har det som første sprog eller modersmål.

Det er især de veluddannede, funktionærer og højere sociale lag der taler katalansk som første sprog og/eller foretrukne sprog.

Mange arbejdere, arbejdsløse og i det hele taget mere ´jævne´ mennesker taler primært spansk.

Derudover er der rigtigt mange tilflyttere fra andre dele af Spanien og verden – og de taler primært spansk.

 

Kan man komme ind på FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou?

Ja. Og der er også en fantastisk hyldst til klubben og spillerne i FC Barcelona-museet.

Besøg Camp Nou og FC Barcelona-museet

 

Hvordan kommer man bedst ind til Barcelona fra lufthavnen?

Den bedste transportmulighed fra lufthavnen er med bus.

Det kræver separat billet (ikke inkluderet i Hola Barcelona-kortet).

Køb lufthavnstransfer her

 

Er der en samlet billet til alt hvad vi vil se i Barcelona?

Ja, der er en række forskellige samlebilletter – også en der passer til jeres behov.

Se alle Barcelona Cards her

 

Hvordan kommer man til Montserrat-bjerget

Tag en tur fra Barcelona til Montserrat-bjerget.

Her er besøg i klosteret og I kommer helt tæt på Den Sorte Madonna.

Bestil billet her

 

Er der Gaudí-huse der ikke er overrendt af turister?

Ja, Gaudís første hus Casa Vicens er mindre kendt og her er ikke ligeså mange turister.

Der skal dog købes billet på forhånd.

Billet til Casa Vicens

 

Kan man opleve Barcelonas store katedral indefra?

Ja, Barcelonas storslåede katedral er åben for adgang med billet.

Køb indgangsbillet her

 

Hvilket er det beste Flamenco-show i Barcelona?

Flamenco-showet i Barcelona City Hall Theather siges at være det bedste.

Billet til Flamenco show her

 

Er Barcelonas Picasso-museum et besøg værd?

Ja, Barcelonas Picasso-museum er det største Picasso-museum i verden.

Bestil indgangsbilletter her

 

Hvordan undgår man de værste turistfælder i Barcelona?

Hold jer væk fra La Rambla og det gotiske kvarter, særligt de meste kendte pladser i det gotiske kvarter.

Også Plaça de Catalunya er slem. Undgå den hvis I kan.

 

Er der mange turister i Barcelona?

Ja, Barcelona er en af verdens mest turistede byer. Her er voldsomt mange turister.

 

Hvordan undgår man turistmasserne?

Hvis blot I undgår La Rambla, Plaça de Catalunya og det gotiske kvarter er I godt sikret.

Der er også mange turister andre steder, men det er ikke så intensivt.

De fleste andre steder er det god plads så turisterne fordeler sig fint ud.

Dermed er det ikke så overvældende. Selv i La Sagrada Familia går det an selvom her er vildt mange turister.

 

Kan man besøge Barcelona uden at gå på La Rambla?

Ja! Tillad mig at vende den rundt: Hvad går I glip af? Turistmasser og turistfælder. Ellers intet.

Ikke engang hvis man formår at abstrahere fra turistmasserne er der noget fint eller spændende ved La Rambla længere.

Det var der engang. Men desværre ikke længere…

 

Men det gotiske kvarter er jo hjertet i Barcelona!

Ja. Og det mest interessante område historisk set.

Men turistmændgen er simpelthen for voldsom for almindelige mennesker. Det er ulideligt.

Sørg for at undgå de populære pladser og søg så ud i periferien – ud i de små gader hvor der ikke kommer så mange.

Ude i periferien kan man godt få en god oplevelse af de gotiske kvarter.

 

Er El Born-kvarteret et besøg værd?

Ja, bestemt. Det er et hyggeligt og smukt boheme-agtigt kvarter med små finurlige butikker og caféer.

Her kommer også mange turister, men sammenligned med det gotiske kvarter er der nærmest ingenting.

Her kan man endda også se nogle af de lokale! Det sker ikke i det gotiske kvarter.

 

Hvordan undgår man Plaça de Catalunya?

Det er meget svært, for det er hjertet i Barcelona.

De fleste busser og metroer stopper her – og ofte må man skifte bus her.

Tag en dyb indånding og få det overstået!

 

Er Montserrat-bjerget udenfor Barcelona et besøg værd?

Altså Monteserrat-bjerget er i sig selv faktisk ret flot og fascinerende – med savtakkede spidser og fantastisk udsigt.

Køen ind til Den Sorte Madonna er skrækkelig – og her er ingen pilgrimsrejsende at se – kun turister.

Så tag turen for Montserrat-bjerget og udsigtens skyld – ikke for Den Sorte Madonnas skyld.

 

Er Dalí-museet i Figueres et besøg værd?

Dalí´s fantasi og galskab var legendarisk – og det kan man godt se nogle eksempler på i museet.

Men han største værker hænger andetsteds, så det er kun de mindre kendte værker man kan opleve her.

Og så er her alt for mange mennesker til min smag. Man står alt for tæt omkring de små værker til rigtigt at kunne opleve dem!

 

Er La Sagrada Familia et besøg værd?

Ja, utvetydigt! Det er en storslået oplevelse.

Her er godt nok tusindvis af turister, men der er plads nok så man mærker ikke så meget til dem.

Der er ikke kø – undtagen hvis man ikke har sikret sig billet på forhånd – så man kan frit bevæge sig rundt i eget tempo.

Køb billetter til Sagrada Familia her

 

Er Montjuïc-bjerget er besøg værd?

Ja, Montjuïc-bjerget er faktisk en ret fin tur som godt kan anbefales.

Tag svævebanen op fra Poble Sec-bydelen – der er i sig selv en fin tur med udsigt.

Oppe fra fortet på toppen er der en fin udsigt udover hele Barcelona.

Og her kan man gå en dejlig tur rundt om fortet, som er omkranset af skov og grønt.

Der er yderligere en svævebane der går ned til havnen.

 

Er Park Güell et besøg værd?

Ja, bestemt. Det er helt sikker noget I aldrig har set før!

Parken har mange skøre konstruktioner. Gaudí havde en løjerlig fantasi.

Og her er en flot udsigt udover Barcelona og Middelhavet.

De mange turister generer ikke nævneværdigt, for her er god plads og de spreder sig jævnt udover hele parken.

Køb billetter til Park Güell her

 

Er Casa Batlló og Casa Milá/La Pedrera et besøg værd?

Helt sikkert for at se dem udefra. Gaudí har skabt nogle meget anderledes bygninger som I ikke må gå glip af.

Især Casa Batlló er også meget specielt indvendigt. Men der er mange turister!

Bestil billetter til Casa Batlló her

Bestil billetter til La Pedrera/Casa Miló her

 

Er Havets Katedral et besøg værd?

Santa Maria del Mar-basilikaen – også kaldet Havets Katedral – er nok den bedste og mest autentiske oplevelse i Barcelona!

Så ja, gå ikke glip af Havets Katedral.

Især de mægtige katalanske buer i loftet tager pusten fra én.

Og det bedste er at her er næsten ingen turister – I har den stort set for jer selv.

Køb billetterne ved indgangen – her er ingen kø.

 

Er Andorra et besøg værd?

Ja, det synes jeg.

Landet og hovedbyen Andorra la Vella har godt nok ingen seværdigheder.

Men landet ligger midt i pyrenæerne og er smukt indrammet af 2-3 km høje bjerge hele vejen rundt.

Det er et flot scenarie – hvadenten det er med sne eller grønne bakker omkring

 

Er Cadaqués et besøg værd?

Ja, det lille idylliske fiskerleje der inspirerede Dalí og andre store malere er et smukt sted.

Turisterne har godt nok for længst fundet hertil, men idyllen er fortsat velbevaret.

 

Er Girona et besøg værd?

Ja, ubetinget! En fin og autentisk oplevelse.

Det historiske centrum står uændret siden Middelalderen, hvilket er sjældent.

Så sjældent at sæson 6 af Game of Thrones er blevet optaget her.

 

Hvordan kommer man rundt i Barcelona?

Metro og bus er de to bedste transportformer i Barcelona.

Køb et godt rejsekort hjemmefra, f.eks. Hola Barcelona, der inkluderer både metro og bus.

Se mere om Hola Barcelona-kortet her

 

Er der mange lommetyve i Barcelona?

Ja. Og de er ekstremt dygtige!

Have altid værdigenstande i inderlommer. Gør det svært for lommetyvene!

Gå aldrig rundt med dyre ure eller mobiltelefoner synligt.

 

Er der flere muligheder i Barcelona?

Ja, se vores artikel om skip-the-line-billetter i Barcelona her

 

Her er 3 super-flotte steder at indkvartere sig i Barcelona:

Sensation Authentic Gràcia
Husk at I fandt den på Autentical.dk! Book den på Booking.com.

 

Se på Booking.com

TSA La Rambla
Husk at I fandt den på Autentical.dk! Book den på Booking.com.

 

Se på Booking.com

Sweett – Palau
Husk at I fandt den på Autentical.dk! Book den på Booking.com.

 

Se på Booking.com




Autentical 2007 - 2025